40404194

Egnen

Safariture

Året rundt arrangeres der guidede ture ud i naturen. På disse ture er der fx mulighed for at plukke urter til hjemmelavede kryddersnaps, samle østers for derefter at spise dem ledsaget af et glas hvidvin eller gå en tur ud på vaden, for at se nærmere på det mylder af liv, der findes her. Det mest kendte fænomen er nok “sort sol” som kan opleves hvert forår og efterår. Sælsafari er også populært blandt børn.

Højer Sluse

Dens rigtige navn er Vidå-slusen og den ligger ved det fremskudte dige vest for marskbyen Højer. Ved slusen er der udstilling, naturcenter og cafeteria og fra digekronen er der frit udsyn over Vadehavet. På en klar dag kan man se helt til Rømø og den tyske ø Sild. 

Vadehavet

Vadehavet hører til blandt verdens 10 vigtigste vådområder og er for nyligt blevet udnævnt til Nationalpark Vadehavet.

Det er et enestående naturområde, der bl.a. fungerer som spisekammer for ca. 10-12 millioner trækfugle, der hvert forår og efterår gør holdt for at spise sig mætte. Vadehavet er en oplevelse værd, hvad enten det viser sig fra sin smukke side på en solrig og vindstille sag eller det viser tænder, når efterårs- og vinterstormene raser. 

Marsken

Marksen er et frodigt landområde, som er dannet af havet efter sidste istid. Vadehavet og marsken er især kendt for de store mængder af fugle, der i træktiden udnytter den enorme mængde af føde. Tøndermarsken er nu blevet en del af Danmarks største nationalpark. Nemlig Nationalpark Vadehavet.

Translate »